Nyhed

- Regeringsgrundlaget burde rumme pagtafstemning!

Helle Thorning-Schmidts regeringsgrundlag er nu på plads. Foto: Socialdemokrater

Regeringsgrundlaget for den nye S-SF-R regering vækker undren og kritik i Folkebevægelsen mod EU.

- Det lover ikke godt for regeringens realitetssans, at man vil bekæmpe arbejdsløsheden med en europagt, som sætter bekæmpelse af arbejdsløshed i anden række, udtaler Folkebevægelsens EU-parlamentariker Søren Søndergaard.

- Vi finder det besynderligt, at regeringen vil afholde folkeafstemning om noget, befolkningen har stemt om før, men ikke om etableringen af en økonomisk EU-regering med dens europagt, sixpack og andre tiltag. Det har befolkningen aldrig fået lov at tage stilling til. Og en Gallup-måling under valgkampen viste, at et stort flertal ønsker en sådan afstemning, konstaterer Søren Søndergaard og tilføjer:

- Det er dybt bekymrende, at indsatsen social dumping og mod underbetaling af østeuropæisk arbejdskraft ikke spiller en større rolle i grundlaget, selvom det har stor betydning for jobs og velfærd og for samfundsøkonomien. Det er især kritisabelt, at grundlaget ikke rejser den europæiske fagbevægelses centrale krav om en social protokol i EU.

Læs regeringsprogrammet - klik her!
Se Gallup-undersøgelsen - klik her!

Ønskes yderligere oplysninger, så kontakt:
Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, på mobiltelefon 40 45 38 49 / e-mail: soren@folkebevaegelsen.dk
Ib Roslund, informationschef for Folkebevægelsen mod EU, på mobil 20 16 65 67 / ib@folkebevaegelsen.dk
Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K. Tlf. 35 36 37 40